Artikel

Er din vaccination mod lungebetændelse ved at udløbe?

Blev du vaccineret med Pneumovax i 2020? Så kan det være tid til at overveje en ny vaccination mod pneumokokker.

Under covid-19-pandemien i 2020-2022 fik mange danskere over 65 år og personer i særlige risikogrupper tilbudt gratis vaccination med Pneumovax. Nu er der gået op til 6 år, og spørgsmålet om revaccination er igen aktuelt.

Nye vacciner giver mulighed for længerevarende beskyttelse

Pneumokokker er bakterier, der kan forårsage alvorlige sygdomme som lungebetændelse, blodforgiftning og meningitis.

I dag findes der flere vacciner mod pneumokokker:

Prevenar 20 og Capvaxive er nyere konjugatvacciner, som kan være relevante alternativer til Pneumovax.

Kan du få tilskud til vaccinationen?

Personer på 65 år og derover med eksempelvis diabetes eller kronisk hjerte-, lunge-, nyre- eller leversygdom kan være berettiget til tilskud til Prevenar 20 eller Capvaxive.

Der er på nuværende tidspunkt ikke et nationalt program for gratis revaccination, og du vil derfor ikke automatisk modtage en indkaldelse.

Få vurderet dit behov for en ny vaccination på apoteket.

Det er ikke alle, der automatisk skal revaccineres efter 6 år. Behovet afhænger af din tidligere vaccination, alder og helbredstilstand.

Klar til vaccination?

Farum · Lynge · Nordhavn

Book